DKK 158,25 Ekskl. kortgebyr

Mikkeller - Vores vej til vinkælderen

Lørdag d. 7. september kl. 15:00-15:45 Tangkrogen, Aarhus
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 158,25 Ekskl. kortgebyr

Kom og vær med, når Thomas Schøn fra bryggeriet Mikkeller fortæller om øllets vej til vinkælderen på nogle af landets bedste restauranter. Undervejs smages der på nye og eksperimenterende øl.

Mikkeller er et kontrakt-bryggeri. Det betyder i praksis, at Mikkeller ikke har deres eget bryggeri, men lejer sig ind på bryggerier og låner deres udstyr og faciliteter. De fleste af de bryggerier, Mikkeller benytter sig af, er placerede uden for Danmarks grænser.

Hos Mikkeller produceres ca. 90 forskellige øl om året. Altså en ny øl hver 4.-5. dag året rundt.

Mikkeller har de seneste år fokuseret på at give det gode øl en placering på landets bedste restauranter, da det efter deres mening er helt naturligt at drikke godt øl til god mad. I følge bryggeriet er det oplagt at drikke øl frem for vin til maden, hvis det pågældende køkken er nordisk inspireret. 

I denne workshop vil Thomas Schøn fra Mikkeller fortælle om, hvordan bryggeriet har haft succes med at få en placering på nogle af landets bedste restauranter, samt hvordan de udvikler øl i tæt samarbejde med kokke. Desuden vil Thomas fortælle mere generelt om, hvordan bryggeriet arbejder, når der udvikles nye øltyper og ølvarianter.

I løbet af workshoppen smages der på nye og eksperimenterende øl.